Fyn Ultra 350km Non stop

  • Løbets navn: Fyn Ultra 350km Non stop
  • Løbstype: Ultra Trail
  • Arrangører: Europe Ultra (Morten Grundsøe)
  • Land: Danmark
  • Dato: 21. maj 2021
  • Start:  Kerteminde
  • Mål: Kerteminde
  • Distance: 350 km og 1922 højdemeter
  • Underlag: Strandsand, sten, rullesten, store sten, vand, mose, grusvej, natursti og en meget lille del asfalt.
  • Løbet er rangeret i ITRA (International Trail-Running Association)

Den 16. maj 2021 løb jeg over målstregen som vinder af Fyn Ultra, Non stop 350 km.

Fyn Ultra er et internationalt rangeret ultra-trailløb, som er rangeret i ITRA ”International Trail Running Association”
Alene for at gennemføre løbet, bliver man krediteret 6 ITRA-point, som er det højst opnåelige point-tal der kan opnås.
Fyn Ultra er et løb der foregår ved at løbe i vandkanten hele Fyn rundt.
Det er et løb, hvor ikke bare distancen er en udfordring.
Den virkelige udfordring ligger i terrænet der løbes i.

Det at løbe størstedelen af distancen i sand og små sten, samt at forcere store stensætninger kravlende. Mange kilometer klinter med væltede træer, der lige ledes skal forceres kravlende på stranden eller i vandet.
Vandpassager hvor der skal svømmes eller passeres løbene/gående og sumpområder, hvor man synker i til knæene.
Man skal navigere i disse forhold om natten, hvor man samtidig er i krise på grund af manglende søvn og en umådelig udmattelse i hele kroppen.
Det er i korte træk, hvad Fyn Ultra, Non stop 350km handler om!

Det er et løbeevent, det er en konkurrence, hvor du ikke skal koncentrere dig om dine konkurrenter! Men om din egen overlevelse i terrænet. Din største modstander i denne konkurrence er dig selv og naturens elementer
”terrænet, vejret, mørket, udmattelsen, smerten og dine egne psykiske kriser du skal overleve”.

Løbet har været afviklet 4 gange og i alt har der været 12 deltagere fordelt på de 4 gange.
Der har været tilmeldt flere end de 12 deltagere! Men, hver gang er der deltagere som springer fra i sidste øjeblik. Ud af de 12 deltagere, er der kun 3 deltagere der har gennemført løbet.

Man skal godkendes af løbsledelsen for at få lov til at deltage. Efter man har tilmeldt sig, kommer man til en personlig samtale, hvor man skal kunne dokumentere at man er sund og rask og i god form, i form af et medical-certifikat. Man skal svare på en del spørgsmål omkring, hvorfor man mener man kan klare et løb af denne kaliber og forklare hvad man vil gøre i forskellige situationer i løbet. Man skal fortælle om andre ultra-trailløb man har løbet.

Når man er godkendt, for man en udstyrs-liste med godkendt udstyr man skal vise og have godkendt inden start.
Udstyrs-listen ser cirka således ud: Løberygsæk med forbinding, nødfløjte, folietæppe, 1 ½ liter vand og kulhydrater, vind og vandtæt tøj der kan dække hele kroppen, navigationsudstyr, telefon, pandelampe og ekstra batterier til udstyret, og poser der kan forsegle det elektroniske udstyr mod vand. Der er cirka 3 til 4 kilo udstyr.

Jeg vandt løbet hvor vi var det største deltagerantal! Nemlig 4 deltagere og kun en kom i mål.
Så det er ikke mange der kommer igennem.
Jeg kom igennem på 108 timer og 39 minutter. Løbsrekorden er 96 timer.
Dertil hører, at jeg løb 25,4km for langt! Og hvordan kan man løbe forlangt? Ja når man er i søvnunderskud, så laver man fejl. Jeg løb og fumlede i min rygsæk efter min madpakke og løb ud af en tange, hvor jeg skulle have drejet af.
Næste gang jeg løb forkert var om natten, hvor jeg skulle forcere et sumpområde og havde travlt med! Både at navigere og hive mig selv op af sumpen.
En anden gang passerede jeg et stort område med vand og høje siv,
hvor jeg så ikke kunne holde fart, og navigationen kunne så ikke finde ud af,
hvad retning jeg bevægede mig i.

Nogen vil sikkert spørge, kan man virkelig løbe 350 kilometer?
Svaret er! At det kan man ikke. Af de første 107 kilometer løb jeg cirka de 70 kilometer.
Stykkerne hvor jeg ikke løber kommer helt automatisk.
Sumpområderne passerer man typisk gående eller i nogle tilfælde nærmest kravlende.
Områder med meget store sten er i mange tilfælde ligeså kravlende.
Nogle vandpassager er enten svømmende eller gående.
Nogle områder er sandet så løst, at det ikke giver mening at løbe!
Men alle de steder, hvor sandet er lidt vådt, eller hvor der er nogenlunde med sten der ligger godt,
eller der er lidt sti, mark eller grusvej bliver der løbet.
Der bliver ligeledes løbet ved havne-anlæg,
hvor man passerer havnen inden om.
Da jeg nåede cirka over de 150 kilometer, løb jeg mindre og mindre, selv på de gode stykker.
Men for at man kan have tid til at få tanket rygsækken op med væske og noget at spise, batterier, tørt tøj og måske lidt nye forbindinger, samt nogle gange i løbet turen sov jeg nogle få timer, ligesom jeg skiftede sko og strømper fire gange, og et par toiletbesøg! Hvis man indregner den tid i det samlede tidsregnskab! Så er man nødt til at løbe, hvor der kan løbes! Og hvor der overhovedet kan findes energi til at løbe.
Men til svaret om man kan løbe 350 kilometer? Selv om man fik rettet vejen ud og fik jævnt underlag vil det ikke kunne lade sig gøre at løbe konstant i 350 kilometer.
At løbet er non stop, betyder at tiden ikke stopper og at du ikke forlader ruten.

Hvad er omkostningerne ved sådan et løb? Vil mange sikkert spørge.
Ved at man løber på skiftevis store og små sten og glatte sten der ligger i vandet, er anklerne udfordret med store vrid, hvor fødderne er i ”mere end” yderstilling i rigtig mange kilometer, hvilket resulterer i forstrukne ledbånd ”lig med forstuvninger”
Rigtigt mange gange sparker man tå-snuerne ind i de store sten, hvilket gør at man mister neglene på nogle af tæerne.
På grund af det hårde psykiske pres og manglende søvn, lider man af hukommelsestab nogle uger efter sådan et løb.
Og hvorfor udsætter man sig så, for sådan et noget?
Et eventyr er at opdage nye ting!
For mig er det et eventyr at finde ud af, hvor ligger mine fysiske grænser! Og aller vigtigst, hvor ligger mine psykiske grænser, hvor langt kan jeg drive mig selv, hvad er menneskeligt muligt, hvad er muligt i en alder af 63 år.
Jeg er ligeledes støttet af Klinikken Munkebo, som består af Kiropraktorer, Fysioterapeuter og læger som også er interesseret i, hvad der sker med kroppen under disse belastninger, hvor hurtigt heler kroppen og hvordan kan man træne kroppen op til disse udfordringer.


For lige at nævne noget af det væsenligste udstyr jeg brugte:

4 par Hoka sko, Speedgoat 4
Læs fordelene under fanen Udstyr

4 par strømper fra Pro Touch, Model: Tech Wool Running
Strømpen sidder tæt og er meget strækbar, som betyder at den ikke glider på huden og udvikler varme, som betyder at den mindsker chancen for vabler.
Den har en hæl og tåboks, hvor der et ekstra tykt lag stof, som gør at der er ekstra stødabsorbering når du rammer en sten med tåspidsen, samt akilleshælen er beskyttet ekstra mod hælkappen på skoen. Strømpen er ligeledes utrolig åndbar.

2 par lange løbetighst fra Fusion, Model: FusionHot
For at minimere tid til tøjskift, valgte jeg tøj der kunne klare alt slags vejr. For buksernes vedkommende faldt valget derfor på FusionHot som er tights der ikke føles kraftige og usmidige.
De er varme når der er behov for det. De tørre hurtigt efter et regnskyl, og utroligt nok, er de ikke for varme når solen skinner.
Samtidigt kan de tåle at man løber igennem brombærkrat og andre forhindringer, uden at blive revet i stykker.

1 par gaiters fra Montane, Model: Endurance Pro
Denne model er i vandtæt GoreTex og er utrolig skidstærk.
Den er hurtig at, af og påmontere ved skoskifte og man er virkelig godt beskyttet mod brombærkrat og andet.
Endurance Pro er en lang model, den sidder tæt på knæene, som betyder at ligemeget, hvad du bevæger dig igennem, så er du maksimalt beskyttet. Du er garenteret at du ikke har sand og småsten i skoene, der gør at du skal stoppe og tømme sko , hvert andet øjeblik.

Ovenstående er det udstyr som jeg prioriterer højest at have styr på!
Da det er fødderne der for alvor kan sætte en kæp i hjulet for gennemførelsen af dette løb.
Det betyder ikke, at resten af udstyret ikke skal prioriteres højt.
På overkroppen bruger jeg lag-princippet.
Inderst bruger jeg en svedtransporterende kortærmet trøje, og uden på den en langærmet isolerende trøje.
Hvis nødvendigt! Ydetligere en vindtæt jakke og hvis det regner en vandtæt skaljakke med hætte, så man kan lukke helt tæt for vand og vindstøj.
Jeg bruger også en kasket med foldeskygge der beskytter mod solen og som er let at pakke væk når man ikke bruger den. Handsker har jeg også med, så man kan fjerne brombærkrat og lignende, samt beskyttet mod kulde. En halsedisse er også med på turen.
Rygsækken jeg bruger til disse lange løb er en Salomon løberygsæk Model: Skin Pro 15 Set.
Den rummer 15 liter bagage, den har masser af rum-opdelinger og er delvis vandtæt. Der er masser af stropper med justerings muligheder, så den ikke hænger og slasker. Der er opbevaringsmugligheder for vandrestave.
15 liter kan virke som en stor løberygsæk! Men når du har 15 liter skal du ikke bruge tid på at tømme hele rygsækken, for at komme til det der ligger nederst, så er der plads til, at du kan åbne et rum og se hvor det er det du skal bruge.

Det var lidt om udstyret jeg benytter mig af.

Den 17. til 21. maj 2023 løber jeg igen Fyn Ultra 350km, Non stop.
Man kan følge løbet på Facebook-profilen: EuropeUltra
Jeg vil denne gang forsøge at sætte ny løbsrekord.
Rekorden er på 96 timer og blev sat, hvor jeg var coachs for vinderen. Ved at være coachs kunne jeg rette alle de fejl jeg lavede i mit løb. Under vejs i min coaching kunne jeg se nogle teknikker jeg vil forfine og nogle ting jeg vil have fordel af at gøre anderledes. Så derfor har jeg en tro på, at jeg kan cutte en stor del tid af mine 108 timer, som jeg brugte sidste gang.

Forfattet af:
Hilmer Storm