Hvordan er cykelsporten organiseret?

Hvis du bare vil køre motionscykelløb, kan du deltage i et hvilket som helst motionscykelløb.
Som motions-cykelrytter er der ikke krav om medlemskab af en klub, eller krav om licens.
Du tilmelder dig, du betaler et startgebyr! Og så kører du det motionsløb du har lyst til.

Vil du derimod gerne kåres som eksempelvis fynsmester, danmarksmester, nordiskmester eller verdensmester! Så skal du både være medlem af en klub og have licens.

Cykelklubber har mange formål.
Nogle klubber kører udelukkende på motionsplan og har til formål at prioriterer motionscykling og socialt samvær og ønsker ikke at være medlem af Danmarks Cykle Union (DCU).

I Danmarks Cykle Union har man to klubkategorier:

Basisklub
Her kan rytterne tegne et Motionslicens

Eliteklub
Her kan rytterne tegne licens til alle klasser, samt et udelukkende motionslicens.

Klasseopdeling
Senior
Herre: A, B, C og D
Dame: A, B, C og D

Klasse
U19 (Ungdom)
Master 40, 50, 60 og 70
U17, 15, 13 og 11 (Ungdom)

Nogle klubber prioriterer eliteamatør-ryttere og professionelle ryttere.

Cykelklubber der tilbyder licens, er alle organiseret under Danmarks Cykle Union (DCU)
Når man har licens! Erhverver man sig point, i de konkurrencer man deltager i.
Med disse point rangerer man sig i forhold til andre ryttere ved at rykke op eller ned i de forskellige klasser.
En eliteklub kan være moderklub for et team. Rytterne der kører på et team er som regel den absolutte elite.

Klubforpligtelser

Motionsklubber der ikke er medlem af Danmarks Cykle Union (DCU)
har kun de forpligtelser der er vedtaget i den enkelte klub.

Når man er medlem af en klub under Danmarks Cykle Union (DCU)
har man de forpligtelser der er under Danmarks Cykle Union (DCU).
For eksempel er der regler for, hvornår man kan lave klubskifte til en anden klub, hvilket tøj man må bære i konkurrenceøje med.
Der er regionale regler og nationale regler der skal følges, men de nationale regler ”DCU´s regler” står altid øverst.

Hvad er en eliteudøver?
Cykelryttere der blive udtaget til løb i DCU-regi og professionelle ryttere er vel selvskrevet til at være elitecykelryttere?
Men hvis en cykelrytter deltager i store internationale konkurrencer og placerer sig blandt de bedste, må man vel betragtes som elite-rytter? Uanset amatør-licens eller professionel kontrakt.

Professionel Sport
Indtil ca. 1980 var professionalisme inden for idræt kun sparsomt udbredt i Danmark. Bortset fra ganske få professionelle, især inden for boksning, cykling, heste- og motorsport, var idrætten helt domineret af amatør-idræt.

”Hvem husker ikke Tom Bogs og Ole Ritter”

Udviklingen af den professionelle idræt tog især fart efter indførelsen af betalt fodbold i 1978, og efter at den olympiske bevægelse havde tilladt professionelle udøvere fra og med OL i Seoul 1988
Professionel idræt er nu tilladt i alle Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund, men skal organisatorisk holdes adskilt fra amatøridrætten, der stadigvæk omfatter langt den største del af dansk idræt.

Hvad vil det sige at være professionel atlet?

Som professionel har du en kontrakt med en klub et team eller en sponsor som betaler din løn.

At være professionel sportsmand eller -kvinde kan sammenlignes med at være selvstændig erhvervsdrivende. Ud over at dyrke sin idrætsgren skal den professionelle somme tider løse en række forretningsmæssige opgaver, fx forhandlinger med sponsorer, reklamefirmaer, sportsklubber og arrangører. I andre tilfælde er sportsudøveren ansat af en klub, som udbetaler løn og forhandler økonomi med sponsorer.

Team Danmark varetager den overordnede planlægning af eliteidrætten i Danmark, blandt andet også de professionelle sportsudøvere, og skal sikre, at eliteidrætten sker på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde. Team Danmark giver penge samt trænings- og konsulentbistand til elitesportsfolk.

Indkomst for professionelle idrætsudøvere

Gennemsnitlig indtægt pr. måned er i 2018 = 46.734 kr.
(Indtægten er med pension, tillæg, værdi af personalegoder mv)

Kilde: Danmarks Statistik

Indtægten for en professionel varierer meget, og den afhænger både af sportsgren og individuelt talent. Jo mere succesrig man er, jo mere tjener man som regel også. Som hovedregel gælder, at kun de færreste og største stjerner tjener rigtig mange penge.

Indtægten består ofte af en fast løn, som udbetales af den klub, man har kontrakt med. Desuden kan den bestå af honorar for at deltage i stævner, de såkaldte startpenge, og af præmiebeløb for vundne konkurrencer.

Reklame- og sponsorkontrakter giver også indtægter i form af kontante beløb og betaling af udstyr, beklædning, forsikring, bil samt rejser og træningsophold.

En professionel kontrakt kan også indebære sikring af en række andre sociale goder, fx en opsparing, der kan anvendes til uddannelse eller til etablering af egen virksomhed, når karrieren er slut.

Ved alle licensløb er der faste regler for klubtøj, faste regler for cyklens geometri! Og i nogle løb er der også regler for cyklens mindste vægt.
Der er regler for forplejning og for modtagelse af service og regler for selve kørslen i løbet.

I motionscykelløb er det som regel kun færdselsreglerne man skal overholde og at cyklen overholder færdselsloven.

Skrevet af:
Hilmer Storm