Projekt MAX

Projekt MAX

Betænksom ung mand

Jeg hedder Hilmer Storm og er født 7. august 1958 og bor i Assens på Fyn.
Jeg har kørt cykelløb fra 1974 til 1981 og igen fra 1987 til 1993.

I perioden fra 1974 til 1981 kørte jeg to år som junior, hvor efter jeg brugte et år til at køre mig i A-klassen, hvor jeg herefter kørte de sidste tre år af min cykelkarriere i A-klassen.
Jeg har levet af sporten i ca. to af årene med min amatør-licens i behold.

Sejr i Holstebro

Jeg kørte i begge perioder både baneløb og landevejsløb.
I den første periode blev jeg udtaget til at køre både, bane og landevejsløb på landsholdet.
Jeg kørte en del etapeløb i udlandet, ligesom jeg også kørte seksdagesløb og en del andre vinterbaneløb.

Herning seksdagesløb 1981

Efter en pause på nogle år, fra min cykelkarriere begyndte jeg at løbe.
Mine løbedistancer blev med tiden længere og længere.

I 2016 løb jeg så mit første ultra trail-løb, ” Endure Dynafit Trail på 100 km, med 2.175 højdemeter”
hvor jeg blev nr. 20 ud af 50 deltagere i tiden 14 timer 28 min.
Dette løb kvalificerede mig! Så jeg måtte deltage i ”World-tourløbet” The North Face® Lavaredo Ultra Trail i Italien. Jeg havde set utallige youtube-videoer og læst en del artikler om dette løb! Jeg var og er dybt fascineret af dette løb. Jeg var og er ikke itvivl om, at dette løb ville jeg deltage i.

Mit første gennemførte Ultra Trailløb i en tid, der kvalificerede mig til deltagelse i et world-tourløb, var pludselig et oplagt løbeprojekt der tog om sig.

Som 58 årig, var jeg suveræn alders-president og løb 100km, på 14 timer og 28 minutter, og blev nummer 20 ud af 50 deltagere.

Løbeprojektet ”Projekt 2019 MAX” blev søsat.
Løbeprojektet skulle løbe i tre år, med finaleløb i september 2019.
Der skulle løbes cirka tre Ultra Trailløb pr. år, med et ultra langt og hårdt løb i 2019 som finaleløb, der hedder Spartathlon, med en distance på 250 km og med 1.200+ højdemeter.

Målet med projektet skulle være følgende:
– I en høj alder, at deltage i world-tourløb.
– At se hvor meget en aldrende krop kan præstere, ved effektiv og systematisk træning.
– At se hvad psyken kan præstere.
– At kvalificere mig og løbe Spartalhon inden for tidsgrænsen.

I samarbejde med Klinikken Munkebo, fik vi skudt projektet i gang.
Træningen gik fantastisk, og der blev gået til vaflerne! Og en masse kilometer røg i benene.
Træningen var meget systematisk og enormt effektiv. Men jo nærmere jeg kom løbsdatoen for det første World-tourløb ”Lavaredo Ultra Trail” tog trænings-iveren over! Og det endte med en skade der varede i flere måneder ”og en aflysning af min deltagelse i Lavaredo Ultra Trail”.

Efter en pause, sluttede jeg mit første år i projektet af med, at deltage i Trans Alpine Run, som er et etapeløb, hvor man løber fra syd Tyskland, gennem Schweitz, Østrig og ender i Italien.
Et løb over syv dage og 288 tilbagelagte kilometer og 16.800 højdemeter.
Dette løb jeg med succes, ”og godt og vel” inden for tidsgrænsen. Min form var nu så god, at jeg syntes den skulle udnyttes noget mere inden sæsonen sluttetede.
Jeg kunne lige nå at deltage i Reinland Pfalz-Trail ”som lå to uger efter Trans Alpine Run”, og som er 86 kilometer og 2600+ højdemeter.
Jeg blev rådet til ikke at deltage, så tæt på afslutningen af et så hårdt løb, som Trans Alpine Run.

Trods de gode råd! Deltog jeg i Reinland Pfalz-Trail.
I dette løb pådrog jeg mig så store skader, at hele projektet har været ved, at kulsejle.
Siden min første sæson, hvor jeg sluttede med Reinland Pfalz-Trail, og til september 2019, hvor projektet skulle slutte, har jeg deltaget i ét lille Ultra Trailløb, og nogle få marathonløb på landevej.

Hvis man tager en status på projektet! Så kan man sige, at to mål er nået i projekt 2019 MAX:
– At se hvor meget en aldrende krop kan præstere, ved effektiv og systematisk træning.
– At se hvad psyken kan præstere.

Hvad er ikké nået i projekt 2019 MAX:
– At deltage i et world-tourløb.
– At kvalificere sig og løbe ”finaleløbet” Spartalhon.

Midt i år 2019, hvor vi kunne se, at finaleløbet ikke var inden for rækkevidde, besluttede min kone og jeg, at Projekt 2019 MAX, blev døbt om til Projekt MAX.
Projekt MAX har ingen udløbsdato, men løber til et opnået klimax.

I år 2020 deltog jeg i løbet Solstice63, som er et løb der bliver afviklet på en del af strækningen til et andet nyt løbeevent! Fyn Ultra 350km, Non stop.
Efter at have sundet mig oven på strabadserne i Solstice63, og efter en masse research omkring løbet Fyn Ultra 350km, Non stop, besluttede jeg i samråd med min kone, at dette løb skulle erstatte mit finaleløb Spartalon! Da det på alle måder overgår kravene til atleten i forhold til Spartalon “Efter min mening”

Den 16. maj 2021 løb jeg over målstregen som eneste fuldførende og som vinder af løbet Fyn Ultra 350km, Non stop.
Jeg har nu i en alder af 62 år gammel, vundet mit finaleløb.
Jeg har nu igen point til at deltage i et world-tourløb.
Er projektet slut når et world-tourløb er løbet?

Det korte svar er nej!

Den 17. til 21. maj 2023 løber jeg igen Fyn Ultra 350km, Non stop.
Man kan følge løbet på Facebook-profilen: EuropeUltra
Jeg vil denne gang forsøge at sætte ny løbsrekord.
Rekorden er på 96 timer og blev sat, hvor jeg var coachs for vinderen. Ved at være coachs kunne jeg rette alle de fejl jeg lavede i mit løb. Under vejs i min coaching kunne jeg se nogle teknikker jeg vil forfine og nogle ting jeg vil have fordel af at gøre anderledes. Så derfor har jeg en tro på, at jeg kan cutte en stor del tid af mine 108 timer, som jeg brugte sidste gang.

Det er stadig et projekt, hvor det er psyke og fysik, der skal udfordres og afprøves i forhold til alder som vigtigste parameter.
Det er stadig et projekt, hvor der skal prøves kræfter i World tour-serien.
Og det er et projekt, hvor der skal prøves kræfter i de rigtig lange Ultra Trail-løb ”hvor langt kan der løbes?”.

Jeg træner delvis efter Claus Hechmann metoden ”Langt, Langsomt”
Jeg træner efter at træne så tæt! På ren fedtforbrænding det kan lade sig gøre.
Jeg løber kortere ture først på ugen, og slutter af med de længere ture sidst på ugen.
Cirka hver tredje uge løber jeg en tur hvor jeg løber med ca. 80-90 % af maxpuls og med korte passerger med 95-100 %. Skiftevis cirka 12 og 22 km.
De fleste af mine træningsture foregår i skove med en del bakker, samt på strand i skiftevis sand, små sten, rullesten og store sten.
Jeg cykeltræner ind imellem når løbetræningen belaster kroppen for ensidigt.
Jeg holder selvfølgelig utroligt meget af at cykle og løbe! Men jeg tror ikké det er cykling eller løb, der som sådan driver mig til disse udfordringer?
Jeg tror i højere grad det er konkurrencen og en passion for viden om, hvor meget kroppen kan præstere, samt hvor vidt man kan styre sin tankevirksomhed.
Jeg tænker at alderen og disse ultra løb kan være interessant forskning?
Der er en del forskning på området, Idræt i den sene alder.
Men hvor meget forskning er der med ekstremsport og ældre?

Jeg har i en del af perioden i mit projekt, været tilsluttet Garmin Runsafe,
som er et projekt der kørtes på Århus Universitet, af senior-forskere og studerende, og som afsluttes 31. december 2019.
Garmin RunSafe handler om at afdække idrætsskader.
Garmin RunSafe har adgang til alle mine træningsdata som: trænings-distancer, kilometer-tider, løbestils-analyser, puls, kalorieforbrug, vægt-analyser, søvnmønster og hvor meget jeg sover.
Jeg har ligeledes et samarbejde med Klinikken Munkebo, som overvåger min træning og holder øje med min krops velvære.

Når man løber disse distancer, er det i hovedet det skal foregå.
Når man når cirka over marathon distance bliver psyken udfordret.
Der skal derfor være stort fokus på træning af psyken.
Henover jul og nytår vejer jeg cirka 78-79 kg.
Før konkurrence vejer jeg cirka 69-70 kg.
Da jeg kørte cykelløb og var i topform, og før et etapeløb, vejede jeg cirka 69 kg.
Når vi sluttede etapeløbet vejede jeg cirka 67 kg.

Jeg kunne blandt andet godt tænke mig!
At vide om jeg har to kilo fedt når jeg vejer 69 kg i forhold til, at min krop nok har ændret sig ren muskel og knoglemæssigt med alderen?
Hvor tæt kan jeg komme på at  brænde ren fedt?
Hvor ligger min syregrænse mere præcist?
Kan jeg have fordel af, at sove en time eller to under de helt lange løb?

Min kost er hovedsageligt antiinflammatorisk! Er der eventuelt noget jeg kunne gøre anderledes med min kost?
Samt en masse andre spørgsmål, som ville kunne hjælpe mig til at optimere mit løb.
Det er alle disse spørgsmål, at jeg forventer at løbeprojektet skal give mig og andre interesserede svar på.

Hele projektet bliver filmatiseret og vil ende ud i en dokumentarfilm.

Skrevet af:
Hilmer Storm

Som 60 årig,- 3. bedste tid blandt de unge på Strava, op ad Diga Del Molato, Italy