Alle indlæg af Hilmer Storm

Hvordan er cykelsporten organiseret?

Hvis du bare vil køre motionscykelløb, kan du deltage i et hvilket som helst motionscykelløb.
Som motions-cykelrytter er der ikke krav om medlemskab af en klub, eller krav om licens.
Du tilmelder dig, du betaler et startgebyr! Og så kører du det motionsløb du har lyst til.

Vil du derimod gerne kåres som eksempelvis fynsmester, danmarksmester, nordiskmester eller verdensmester! Så skal du både være medlem af en klub og have licens.

Cykelklubber har mange formål.
Nogle klubber kører udelukkende på motionsplan og har til formål at prioriterer motionscykling og socialt samvær og ønsker ikke at være medlem af Danmarks Cykle Union (DCU).

I Danmarks Cykle Union har man to klubkategorier:

Basisklub
Her kan rytterne tegne et Motionslicens

Eliteklub
Her kan rytterne tegne licens til alle klasser, samt et udelukkende motionslicens.

Klasseopdeling
Senior
Herre: A, B, C og D
Dame: A, B, C og D

Klasse
U19 (Ungdom)
Master 40, 50, 60 og 70
U17, 15, 13 og 11 (Ungdom)

Nogle klubber prioriterer eliteamatør-ryttere og professionelle ryttere.

Cykelklubber der tilbyder licens, er alle organiseret under Danmarks Cykle Union (DCU)
Når man har licens! Erhverver man sig point, i de konkurrencer man deltager i.
Med disse point rangerer man sig i forhold til andre ryttere ved at rykke op eller ned i de forskellige klasser.
En eliteklub kan være moderklub for et team. Rytterne der kører på et team er som regel den absolutte elite.

Klubforpligtelser

Motionsklubber der ikke er medlem af Danmarks Cykle Union (DCU)
har kun de forpligtelser der er vedtaget i den enkelte klub.

Når man er medlem af en klub under Danmarks Cykle Union (DCU)
har man de forpligtelser der er under Danmarks Cykle Union (DCU).
For eksempel er der regler for, hvornår man kan lave klubskifte til en anden klub, hvilket tøj man må bære i konkurrenceøje med.
Der er regionale regler og nationale regler der skal følges, men de nationale regler ”DCU´s regler” står altid øverst.

Hvad er en eliteudøver?
Cykelryttere der blive udtaget til løb i DCU-regi og professionelle ryttere er vel selvskrevet til at være elitecykelryttere?
Men hvis en cykelrytter deltager i store internationale konkurrencer og placerer sig blandt de bedste, må man vel betragtes som elite-rytter? Uanset amatør-licens eller professionel kontrakt.

Professionel Sport
Indtil ca. 1980 var professionalisme inden for idræt kun sparsomt udbredt i Danmark. Bortset fra ganske få professionelle, især inden for boksning, cykling, heste- og motorsport, var idrætten helt domineret af amatør-idræt.

”Hvem husker ikke Tom Bogs og Ole Ritter”

Udviklingen af den professionelle idræt tog især fart efter indførelsen af betalt fodbold i 1978, og efter at den olympiske bevægelse havde tilladt professionelle udøvere fra og med OL i Seoul 1988
Professionel idræt er nu tilladt i alle Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund, men skal organisatorisk holdes adskilt fra amatøridrætten, der stadigvæk omfatter langt den største del af dansk idræt.

Hvad vil det sige at være professionel atlet?

Som professionel har du en kontrakt med en klub et team eller en sponsor som betaler din løn.

At være professionel sportsmand eller -kvinde kan sammenlignes med at være selvstændig erhvervsdrivende. Ud over at dyrke sin idrætsgren skal den professionelle somme tider løse en række forretningsmæssige opgaver, fx forhandlinger med sponsorer, reklamefirmaer, sportsklubber og arrangører. I andre tilfælde er sportsudøveren ansat af en klub, som udbetaler løn og forhandler økonomi med sponsorer.

Team Danmark varetager den overordnede planlægning af eliteidrætten i Danmark, blandt andet også de professionelle sportsudøvere, og skal sikre, at eliteidrætten sker på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde. Team Danmark giver penge samt trænings- og konsulentbistand til elitesportsfolk.

Indkomst for professionelle idrætsudøvere

Gennemsnitlig indtægt pr. måned er i 2018 = 46.734 kr.
(Indtægten er med pension, tillæg, værdi af personalegoder mv)

Kilde: Danmarks Statistik

Indtægten for en professionel varierer meget, og den afhænger både af sportsgren og individuelt talent. Jo mere succesrig man er, jo mere tjener man som regel også. Som hovedregel gælder, at kun de færreste og største stjerner tjener rigtig mange penge.

Indtægten består ofte af en fast løn, som udbetales af den klub, man har kontrakt med. Desuden kan den bestå af honorar for at deltage i stævner, de såkaldte startpenge, og af præmiebeløb for vundne konkurrencer.

Reklame- og sponsorkontrakter giver også indtægter i form af kontante beløb og betaling af udstyr, beklædning, forsikring, bil samt rejser og træningsophold.

En professionel kontrakt kan også indebære sikring af en række andre sociale goder, fx en opsparing, der kan anvendes til uddannelse eller til etablering af egen virksomhed, når karrieren er slut.

Ved alle licensløb er der faste regler for klubtøj, faste regler for cyklens geometri! Og i nogle løb er der også regler for cyklens mindste vægt.
Der er regler for forplejning og for modtagelse af service og regler for selve kørslen i løbet.

I motionscykelløb er det som regel kun færdselsreglerne man skal overholde og at cyklen overholder færdselsloven.

Skrevet af:
Hilmer Storm

Solstice63

  • Løbets navn: Solstice63
  • Løbstype: Ultra Trail
  • Arrangører: Danish Ultra (Morten Grundsøe)
  • Land: Danmark
  • Dato: 21. juni 2020
  • Start:  Sybergland (Kerteminde)
  • Mål: Sybergland (Kerteminde)
  • Distance: 63 km og 389 højdemeter
  • Underlag: Strandsand, sten, rullesten, store sten, vand, mose, grusvej, natursti og en meget lille del asfalt.
  • Løbet er rangeret i ITRA (International Trail-Running Association)

Hvis du syntes!
Det er hårdt at gå en tur på stranden?
på grund af det løse sand og rullesten der gør, at det er svært at få ordenligt fodfæste.
Skarpe sten der kan mærkes, selv gennem de bedste skosåler!
Kunne du så forestille dig dette underlag, tillagt løb i vand med tang og glatte sten og et stykke mark med sump, hvor du ryger i til knæene!
Og så over en strækning på 63 kilometer?
Det er hvad Soltice63 består af.

En hård omgang!
Men et af de fedeste ultra-løb jeg har løbet, en helt igennem fed oplevelse.
Kl. 08.00 gik starten for de 17 deltagere der var til start.
God information før start, god forplejning, god stemning og flot rute hele vejen igennem.
Det var en af sommerens varmeste dage, og med rutens beskaffenhed, er der ingen tvivl om, at det var et meget krævende løb.

Selv om man i princippet kunne løbe med den ene fod i vandkanten, var navigation et must! I dette løb.
“hvad du også bliver informeret om i løbsinfo, og inden start”
Et sted skal du henover et sumpområde og i slutningen af løbet, løber du væk fra stranden og ind i landet, for at komme ind til målområdet. Her er det nødvendigt med navigationsudstyr.

Nogen gange kunne man godt blive i tvivl om! Om navigationsudstyret virkede?
Man kunne virkelig blive i tvivl om nogle passager!
Mener arrangøren virkelig at man skal over dette sumpområde?
Eller er det virkelig meningen at man skal passere et vandløb af denne karakter? osv. osv.
Og ja! Morten Grundsøe mener det virkelig, når han siger, at det bliver en hård tur, men det bliver også en oplevelse vi kan tænke tilbage på.

Som han siger!
Den ene fod i vandkanten. Og så er der bare Dig og naturen, at du skal forholde dig til.

For mit vedkommende gav det virkelig mening, hvad Morten Grundsøe havde sagt.
Selv om der i princippet var 16 konkurrenter! Så kom jeg aldrig til at tænke på de andre deltagere som konkurrenter eller modstandere.
Hvis jeg havde en modstander? Så var det mig selv.
Naturen kunne jo aldrig blive en modstander, men et element jeg skulle forholde mig til.
Det er Solstice63

17 atleter startede ud sammen på få kilometer stier, inden vi satte foden i vandkanten.
Efter kort tid i det løse sand, blev vi spredt i mindre grupper. Efter yderligere nogle kilometer var vi spredt i endnu mindre grupper og enkelte løb solo.
På den måde lignede det andre Ultra trail-løb!
Men så hørte ligheden også op.

Alle jeg snakkede med var enige om, at dette løb var anderledes.
Det var hårdt, det var ubarmhjertigt, men det var smukt.

Det var som om Morten Grundsøe havde gjort alt for at gøre det djævelsk hårdt.
Det var ligesom om, at man kunne mærke jægersoldaten i denne ubarmhjertige rute.
Ja! Jeg følte mig lidt som en en jægersoldat, der skulle overleve og nå mit mål.
Virkelig en fed fornemmelse.
En fed fornemmelse at blive i et med naturen og overleve.
Det var det ruten lagde op til.
Selv om tiden var sekundær, fordi du får 2 Itra-point bare for at fuldføre, så kan jeg da godt nævne, at jeg brugte 10 timer og 56 minutter på de 63 kilometer.

Jeg løb i Hoka One One Speedgoat 4, hvilket var et godt valg til dette løb.
Disse sko har en så tyk sål, at de beskytter rigtigt godt mod de skarpe sten.
Det eneste jeg har fortrudt er, at jeg ikke brugte de to bagerste snørrehuller, så foden bliver trukket helt tilbage i skoen.
Resultatet af, ikke at komme så langt tilbage i skoen, var fire sorte negle der faldt af efter et par dage 🙁
Jeg kan på det varmeste anbefale gaitere til skoene!
Det havde jeg ikke! Men jeg havde masser af sand og småsten i skoene.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale dette løb. Det kan være vi ses på stregen til næste år?

Skrevet af:
Hilmer Storm

Trans Alpine Run 2017

  • Løbets navn: Trans Alpine Run
  • Løbstype: Ultra Trail – Etapeløb
  • Arrangører: PLAN B event company GmbH
  • Land: Tyskland, Østrig, Schweiz og Italien
  • Start:  Fischen im Allgäu, Tyskland
  • Mål: Sulden am Ortler, Italien
  • Distance: 288 km og 16.800 højdemeter
  • Underlag: Klippe, sten, rullesten, store sten, sne, vandløb, jord, grusvej, markvej, natursti og en lille del asfalt.

FOUR COUNTRIES, TWO RUNNERS, ONE WEEK – THE DREAM!
Sådan promoverer Plan B deres event, Trans Alpine Run

Et etapeløb over syv dage, hvor der er to løbere om at nå et fælles resultat.
De to løbere må ikke på noget tidspunkt være længere end tre minutter fra hinanden – og begge løbere skal inden for tidsgrænsen komme samlet til hvert tjekpoint, ligesom man også indenfor tidsgrænsen skal løbe i mål samlet, på hver etape .
Trans Alpine Run er et etapeløb, hvor man starter i Tyskland, løber igennem Østrig og Schweiz og løber i mål i Italien.

I 2017 udgaven var vi to hold fra Thorø Huse på Fyn.

Hold THOROHUSE Q: Dorthe Jensen og Lone Storm Larsen. – Hold THOROHUSE M: Hilmer Storm og John Jensen

I Ultra Trail-løb kan alt ske!
Ultra Trail-løb i bjergene er altid uforudsigelige.
Nogle gange bliver ruten ændret dagen før start, nogle gange! Lige før start og nogle gange mit i løbet.
Ændringer af ruten kommer som regel på grund af:
for store mængder sne, sneskred eller uvejr i højderne.

Trans Alpine Run 2017 udgaven var heller ikke nogen undtagelse. Oprindeligt skulle den samlede distance have været 263,8 km og 15.463 højdemeter.
Men på vores Garmin ure kunne vi registrere 288 km og 16.800 højdemeter.
Det var heller ikke nogen overraskelse! Når speakeren om aftenen til pasta partyet, præsenterede ændringer til næste dags rute.

Efter vi havde tilmeldt os var vi til et arrangement i Multi Atleten i Odense.
Her kunne man møde Ultra Trail-løberen Thomas Steenberg-Hansen

Den dedikerede Ultra Trail-løber og landsholdsløber Thomas Steenberg-Hansen

Thomas Steenberg var sponsoreret af en del af de produkter som blev solgt i Multi Atleten. Han var til stede i Multi Atleten for at præsentere disse produkter for sin sponsor, samt for at publikum kunne møde ham og høre om hans bedrifter.
Han fortalte at han havde deltaget i Trans Alpine Run og at det var et af de hårdeste løb han havde løbet.
Nu var chancen der, for at høre lidt om, hvad vi skulle udsættes for!
Thomas Steenberg fortalte at han havde vundet en af etaperne og at det var et af de hårdeste og udmarvende løb han havde løbet.
Han syntes det var meget modigt, at vi “i vores alder” havde tilmeldt os dette løb.
Vi fik en masse gode tips om påklædning og brug af udstyr.
Da vi skulle til at investere i nogle meget dyre regnjakker, fortalte han at han bare brugte nogle engangs-regnslag, som ikke fyldte eller vejede ret meget. Dem havde han på, hvis det regnede når man stod ved startstregen og ventede på startskuddet. Og når han havde løbet, så han havde fået varmen tog han den af, krøllede den sammen og kom den i lommen.

Han fortalte at lige meget, hvor mange tips man for, lige meget, hvor meget man forbereder sig!
Så bliver man overrasket på grund af, at løbet ændre karakter hele tiden.
Vi gjorde stort brug af hans tips, hvilket vi nødig ville have været foruden, og han havde ret! Der kom situationer vi ikke var, eller kunne have forberedt os på.

Jeg vil nøjes med, at for tælle om en enkelt af etaperne! Så i kan danne jer et billede af, hvad det handler om.

Vækkeuret ringer!
Klokken er 06.00. Trætheden fra gårdsdagens strabadser mærkes tydeligt.
Vi står op og tager løbetøjet på, nogle skal lige have vabelplaster på, andre en forbinding, pakker rejsetasken og bærer den ned til hoveddøren, så løbsarrangørerne kan hente den, for at bringe den frem til næste hotel, hvor byen er vært for mål på denne etape og start for næste etape.
Efter at have placeret rejsetasken går vi til morgenmaden.
Det ses tydeligt at de andre deltagere også er mærket af strabadserne fra dagen før.
Nogle halter når de henter næste portion, nogle skovler morgenmad ind, andre har ingen appetit, nogle joker lidt, andre siger ikke et kuk.
Der er ingen tvivl! Der er træthed at sporer.

Starten går klokken 07.30, alle strækker toiletbesøget til det sidste, der er lidt stres på! Alle skal på toilettet lige før start, men alle toiletter er optaget.
Efter lang kø ved toiletterne og direkte til indskrivning og tjek af udstyr er man klar til start. Al stressen har gjort at man næsten har glemt gårsdagens træthed.
Nu buldre det derudad i højtalerne med opmuntrende speakerstemmer, så kommer nedtællingen til start og så buldre det derudad i højtalerne med Highway to Hell med AC/DC som blev spillet hver dag ved start! Så er man tændt og har glemt alt om træthed.

Det små regnede ved start, så engangsregnslagene var kommet på. Der var ikke løbet ret lang tid, så skulle engangsregnslagene af igen! For nu var man ved at koge over, inden under de regnslag.
Vi var knapt kommet ud af byen inden den første stigning kom, en moderat stigning der lidt efter lidt tog til i stigningsprocent.
Stigningen gik op igennem skov med regulære vandløb som man passerede over små broer og planker, og så var der sporet vi løb/gik i, der var omdannet til vandløb i dagens anledning.
Med mudder og glatte sten der skulle forceres, var det en opgave der krævede balance og firehjulstrækket slået til.
( Firehjulstræk = Et par grov-sålede sko og vandrestave;-)

Efter at have forceret første stigning “15 km og 2.791 højdemeter” gik det endelig ned ad i 6 km til 2.306 meters højde.
Man tænker at nu bliver det let! Men nej. Det er faktisk svært og hårdt at løbe ned ad i bjergene.
Det kræver total opmærksomhed at lande efter et afsæt.
Klippestykker af forskellig størrelse der er spidse, kantede, flade eller runde, store og små sten der måske ruller eller ikke ruller? Klippestykker og sten der er glatte. Ting der gør at du hele tiden skal reagere på et splitsekund.
Det er hårdt arbejde for hjernen og for den forreste del af lårmusklen, lægmusklen og ikke mindst er dine fodled på overarbejde.

Men efter et godt og solidt nedløb kunne vi så begynde næste stigning, hvor vi løb 11,5 km for at ende i 3.138 meters højde.
Først op gennem et tæt og fugtigt stykke skov, i 26 grader varme.
Så et lille nedløb på ca. en kilometer og så ud på åbent stykke, hvor man bare kunne se konkurrenterne i små grupper og en stigning så lang.
Alle bare gik deropad, alle havde gang i stavene, nogle få prøvede at sætte i løb! Men opgav hurtigt. Hvis man prøvede at løbe, havde det samme effekt som, at tage to skridt og falde et skridt tilbage.

Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde en force på de her lange stigninger!
Det at vi kunne køre et højt jævnt tempo med god hjælp fra stavene. Det gjorde at vi kunne æde konkurrenterne op bag fra, en efter en og skaffe os en fornuftig placering, både på etapen, men også i det samlede resultat.
Vores svaghed var helt sikker på de kraftigste og korte stigninger og nedløbene, hvor vi satte tid til.

På det lange åbne stykke på anden stigning, blæste det mere og mere, jo længere vi kom op ad bjerget. Da der manglede cirka 2 km havde vi virkeligt svært ved at holde varmen, trods vi havde taget alt hvad vi havde af tøj på og trods, at vi arbejdede på højtryk for at holde fart.
Endelig nåede vi toppen og de 3.138 meter og nu gik det ned ad til mål.
Den første kilometer nedad var i sne, derefter gik det over i pløre i et par kilometer! Og det var så pløret at det var værre at få fodfæste end det var i sneen. Sneen var kold og glat, pløret var beskidt og glat.

Fra toppen af anden stigning, havde vi fra 3.138 meters højde til 2.200 meters højde i mål, 15 km nedløb.
En etape på 47,32 km og en arbejdsdag på 10 timer og 42 minutter og 42 sekunder.
Denne etape var en lille smule længere end de andre etaper, men ellers en typisk etape. Og dem var der syv af :-/

Efter sådan en lang dag på kontoret som vi sagde 😉 Så trænger man til øl.
Dorthe og Lone ville hellere have en tatovering, efter sådan en lang dag på kontoret?

Samlet resultat for de syv etaper:
288 km og 16.800 højdemeter, tidsforbrug 61 timer 1 minut og 00,3 sekund
I klassen Senior Master Men, nummer 27 ud af 34 hold
Af alle deltagende hold, nummer 163 ud af 283

Kategorien Senior Master Men, er en klasse, hvor to løbere tilsammen skal være over 100 år. John og jeg var begge 58 år, så vi klarede kravene til denne kategori fint.
Det viste sig faktisk at denne kategori af gamle mænd, klarede sig utroligt godt i kampen med de unge løbere.

Dorthe og Lone løb i kategorien Senior Master Women.
Dorthe og Lone var så uheldige at de på 4. etape, “sammen med resten af feltet” blev stoppet ved det anden sidste tjekpoint, før et bjergpas i 3.138 meters højde! Der var blevet uvejr og politiet stoppede al adgang til passet.
Det betød at Dorthe, Lone og resten af feltet i princippet og officielt udgik af løbet denne dag. De blev hentet og kørt til målområdet.
Dorthe, Lone og et par stykker flere fik lov at stille til start næste dag! Men uden at kunne opnå placering på resten af etaperne og selvfølgelig i det samlede resultat.

Trans Alpine Run som arrangement kan kun anbefales.
God information, god service, en fantastisk logistik, fantastisk flotte og gode ruter.
Et helt igennem godt og gennemført arrangement.
Der er ingen tvivl om, at hvis jeg kan finde en makker der kan holde mig ud, så skal jeg løbe dette løb igen.

Skrevet af:
Hilmer Storm
Løbet af:
Dorthe, Lone, John og Hilmer

Outdoor Sydfyn trail 2017, 50km

Kl. 08.30, lørdag den 19. august 2017, lød startskuddet
til TRAIL RUN – OUTDOOR SYDFYN 2017, 50km

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 20170821_212820239_iOS-1024x768.jpg
  • Løbets navn: TRAIL RUN – OUTDOOR SYDFYN 2017
  • Arrangører: Faaborg-Midtfyn, Destination Fyn, Trail Running Denmark
  • Land: Danmark
  • Start: Stævnepladsen ved Havnebadet, Faaborg
  • Distance: 7, 14, 25 og 50 km
  • Underlag: jord, grusvej, markvej, natursti og en lille smule asfalt

LØB PÅ SMALLE SKOVSTIER OG OP OG NED AD SKRÆNTER I DE VIDUNDERLIGE SYD FYNSKE ALPER

Alt sammen i den flotte natur i Svanninge Bakker tæt på Faaborg. I samarbejde med den Odense-baserede trailløbe-klub Trail Running Denmark arrangeredes dette års trail run, der bød på en fantastisk naturoplevelse.
Der var distancer for næsten alle! Kun de rigtig lange distancer manglede. Alle distancer var spækket med naturens udfordringer, hvor løbeteknikken kunne komme på prøve, når der konstant skiftes retning på smalle stier, samt ikke mindst klare de mange stigninger og højdemetre.
Distancerne 7 km og 14 km startede ude i terrænet, men havde mål på kanten af Øhavet på den hyggelige og smukke stævneplads, der danner ramme om hele Outdoor Sydfyn. Her var der mulighed for en dukkert efter en svedig, hård og mudret tur i skoven.

Distancen på 25 og 50 km startede samtidig på den fælles stævneplads ved Havnebadet på kanten af Det Sydfynske Øhav.

Det betød at jeg kunne starte sammen med tre af mine faste løbemakkere, som var tilmeldt 25 km distancen, hvor jeg var tilmeldt 50 km distancen.
50 km ruten var 2 x 25km ruten, hvilket betød at vi kunne løbe rundt sammen.
Da mine tre makkere løb i mål, kunne jeg så løbe ud på anden omgang. På anden omgang var det et meget tyndt felt.
Et ellers rigtigt godt arrangement blev ødelagt af, at arrangørerne havde glemt! At de havde en 50 km distance de også skulle have afviklet.
Depoterne var halvtomme og forladte.
Da 50 km-løberne kom i mål, var speakere og måltagere i gang med “for dem” mere interessante ting end at tage sig af 50 km-deltagerne.

Sko info:
Jeg havde valgt at løbe i La Sportiva Bushido.
Denne sko sidder utroligt tæt, som er det der skal til, hvor løbeteknikken komme på prøve, når der konstant skiftes retning på smalle stier. Trods den gode føling med underlaget, er der samtidig en utrolig komfort i denne sko! Men skulle jeg løbe længere end de 50 km, ville jeg nok vælge en anden sko, dette grundet i at den sidder meget tæt til de rigtig lange trailløb.

Det er med blandede følelser jeg skriver om dette løb.
God start, fantastisk god rute der havde alt, hvad der skulle til for at lave et godt trailløb og 50 km god løbeoplevelse! Men en afslutning der gør, at jeg ikke kan anbefale dette løb.

Jeg kommer i mål i tiden 6:49:41 som nummer 11 ud af 21

Skrevet og løbet af
Hilmer Storm

Middelfart Canonball 2

Den 19. februar 2017, kl. 10.00 gik starten til Middelfart Canonball nr. 2 “som løbet hed”.
Startsted: Middelfart – ved søbadet – tæt på den gamle Lillebæltsbro.

Smuk rute med udsigt til Lillebælt.
Cirka 50 til deltagere skulle løbe Marathon og cirka 50 deltagere skulle løbe Halv-marathon
4 omgange for Halv-marathon og 8 omgange for et Marathon.
Meget kuperet terræn på skovstier blandet med enkelte asfaltstykker.
Marathon 40,9km og 1461 højdemeter.

Normalt laver jeg ikke løbsrapporter der omhandler Marathon-løb!
Men fordi dette mest af alt bar præg af et trail-løb, så har jeg valgt at skrive denne løbsrapport.

Til dem der ikke helt ved hvad et Canonball er!
Et Canonball-løb er den mest simple form for et arrangement af et løb.
Startgebyret er typisk mellem 50 og 100kr
Der er simpel tidstagning med et stopur. Tit er der ikke depoter med forplejning. Og selvfølgelig er der ikke trøjer eller medaljer.

Jeg havde tilmeldt mig Marathon-distancen ved Middelfart Canonball NR 2.
Og til min store overraskelse var der både depot og en rigtig flot forplejning, samt en medalje til dem der gennemførte inde for 6 timer på Marathon-distancen.

Det havde regnet inden start og det regnede i perioder under løbet.
Ruten var meget varieret og kuperet som der stod i info om løbet.
Ruten bar selvfølgelig præg af al den regn.
Jeg vidste ikke helt hvad det var jeg havde meldt mig til, men jeg kunne jo læse i løbs-info, at ruten var kuperet og at underlaget var på skovstier og enkelte stykker med asfalt.
Jeg tænkte det måske var et løb, der kunne minde bare en lille smule, om et trail-løb.
Mit sko-valg blev derfor landevejs-sko “asics gel kayano 24”.

Det skulle vise sig at mit sko-valg var forkert!
Jeg skulle have valgt et par trail-sko til dette løb.
Løbet mindede allermest om et trail-løb, med meget kuperet rute.
Gode stigninger i etaper og nogle rigtig sjove nedløb, hvor man virkelig kunne få noget speed på! Hvis man altså havde haft trail-sko på.
En utrolig sjov og fantastisk smuk rute.
Tiderne i dette løb synliggjorde også at det ikke bare var et Marathon-løb, men mere et Marathon-trail.
Vinderen løb i tiden 3.34.45
Og jeg blev nr. 16 ud af 48 deltagere i tiden 4.27.00

Det var et rigtigt godt løb, som jeg gerne deltager i igen.
Og jeg kan kun på det varmeste anbefale dette løb.

Skrevet og løbet af:
Hilmer Storm


Stabilitets og mobilitets-træning

Alt for mange skader opstår på grund af for svag coremuskulatur, led der ikke er fleksible “altså mobilitet i kroppen”, og manglende balance i kroppen.

Når man har en svag coremuskulatur, har man også typisk en dårlig balance i kroppen.
Coremuskulaturen er den der holder sammen på rygsøjlen, og arme og ben der er festnet der til, gennem muskler og sener.

Din core eller, på dansk benævnt, kropsstamme/kropskorsettet består af alle de stabiliserende indre og ydre muskler, som ligger omkring din mave og ryg

Ryggens bevægelser skabes af de muskler, der ligger omkring rygsøjlen og bughulen (abdomen), og musklerne støtter hele rygstrukturen. Rygmusklerne er symmetrisk placeret på begge sider af rygsøjlen og sigzakker omkring torsoen fra skulder og bækken til rygsøjlen og ribbenene! Men ingen af musklerne krydser rygsøjlen.

Muskler og sener
Muskler består af lange fiberbundter, som holdes sammen af bindevæv. De muskler, der kontrollerer ryggens bevægelser kaldes skeletmuskler, fordi de i begge ender er fastgjort til en knogle med sener. Når en muskel trækker sig sammen, vil den modsatte muskel slappe af, og knoglen vil bevæge sig. Ryggens muskler er arrangeret i tre overordnede lag.

– Overfladiske muskler
Ryggens største muskler tilhører denne gruppe.
Det er brede, trekantede muskler, som forbinder ryghvirvlernes tappe med skulderbladene og skulder-leddene.
Musklerne der sidder omkring skuldrene, og musklerne der sidder på bryst og ryg under armene, som er festnet til rygsøjlen, gør at du kan lave det armsving, der giver balance i kroppen når du løber.

– Mellemliggende muskler
Dette er overvejende remformede muskler som der går som en vifte op fra bækkenet og fastgøres til hvirvlerne, ribbenene og kraniet.
Det er disse muskler der er med til at gøre, at hofter og bækken bliver stabilt under løb

– Dybe muskler
De dybest liggende muskler er samtidig de korteste.
De løber mellem hvirvlerne og sørger for at holde rygsøjlen lige.
Som de andre muskler i kroppen! Trækker de sig sammen, eller slapper af, efter besked fra hjernen til nerverne, som giver et signal til musklerne.

Nogle af de typiske følger, af en for svag coremuskulatur:
– Ømhed eller direkte smerter i lænden.
– Løberknæ eller lignende
– Iskias-smerter

Det er derfor ligeså nødvendigt at træne coremuskulaturen, som konditionen og andre muskler i kroppen.

En dårlig coremuskulatur, er lig med en dårlig balance i kroppen.
Eksempelvis vil din hofte danse “ligesom i figur (B) på nedenstående billede” når du løber, hvilket vil belaste lænden og knæene enormt.

Som tidligere eliteløber RIKKE LØNHOLT siger:
Få nu stabiliseret den hofte!

Et godt og nemt sted at starte er at træne de statiske øvelser.
Lad os starte med planken

Lig med vægten på albuer og tæer. Spænd i mave og balder og hold kroppen rank og stiv.
Hold denne position i 15 til 30 sekunder.

Rul om på siden

Sideplanken.
Hold denne position i 15 til 30 sekunder.

Rul om på ryggen

Brug balder og baglår til at løfte kroppen fra gulvet, så du hviler på skulderblade og hæle.
Hold ligeledes denne position i 15 til 30 sekunder.

Rul om på modsatte side af før og holden denne, ligeledes i 15 til 30 sekunder.
Start derefter hele seancen igen, og gentag tre gange.

Hele seancen med planken kan du lave med bold.
Dette giver karakter af statisk/dynamisk-muskeltræning, hvor du får balance med i træningen.

Planken som statisk, kan laves til at begynde med.
Derefter mener jeg, at det vil være optimalt at anskaffe en bold og få balancen med ind i træningen.
Tre gentagelser af planken rundt. “Front, sider og ryg” Tre gange om ugen.
(eventuelt på kolde og regnfulde dage hvor man ikke vil ud og løbe.)

Hvor de statiske øvelser/træning er lette, men også lidt kedelige, så er den dynamiske træning/øvelser noget sjovere.

Den bedste stabilitetstræning du kan få, er ved at løbe i terræn.
Hvis du kun løber på asfalt og jævne grustier!
Så er du tvunget til at lave stabilitetstræning som planken, samt andre øvelser som mavebøjninger og armbøjninger og andre dynamiske øvelser.
Men er du indstillet på andre træningsformer “Så som løb i terræn”!
Så kan du have både coretræning, mobilitets og balancetræning, inkorporeret i løbetræningen.

Løb på bakker, hvor du hele tiden skal finde balancen, er en af de mest effektive måder at træne på.
Her får du både konditionstræning, core, mobilitets og balancetræning på engang.

Bevægelse i terræn, hvor du kommer ud af komfortzonen og, hvor du dedikerer din fulde koncentration til balance og koordinering, er en af de bedste måder at træne din stabilitet og mobilitet.
Hvis man er så heldig, at have en nedlagt togbane i nærheden af, hvor man bor!
Så er det et oplagt sted, at træne balancen og stabilisere sin coremuskulatur.
Mulighederne er mange! Kun fantasien sætter grænser “eksempelvis gå eller løb på de træstammer du kan finde”.
Det drejer sig om at gøre træningen sjov og underholdende.

Skrevet af:
Hilmer Storm
UTL/EOL
(Ultra Trail-løber/Eventyrer og livsnyder)

NDURE DYNAFIT 2016, 100km


Kl. 05.30, lørdag den 6. august 2016, lød startskuddet
til ENDURE Dynafit Trail 100km.

  • Løbets navn: ENDURE Dynafit Trail
  • Arrangører: Jacob Juul Hastrup og Jesper Noer
  • Land: Danmark
  • Start: Højbjergvej, Ordrup
  • Distance: 25, 50, 100 km
  • Underlag: sand, sten, rullesten, store sten, jord, grusvej, markvej og natursti
  • Løbet er rangeret i ITRA (International Trail-Running Association)
  • Løbet er kvalifikation-løb til: Ultra-­Trail du Mont-­Blanc

Løbet blev afviklet på en 25 km lang rundstrækning med et par gode bakker.
På de 100 km var der 2.175 højdemeter.
Med start på parkeringspladsen ved Ordrup strand, løb vi langs stranden ud omkring Ordrup Næs.
På strandstykkerne havde arrangøren sat blæsere op, så vi skulle holde på kasketten så den ikke blæste af.
Strandstykkerne var samtidig godt varieret, med “meget løst” sand, der kunne trække nogle kalorier ud af stængerne.
Når det løse sand endelig ophørte, blev det bare afløst af rullesten, hvor det næsten var umuligt at få fodfæste.
Rullestenene voksede med tiden til sten, “i en størrelse” så man skulle have hænderne til hjælp.
Der blev løbet over åbne marker med køer, bakker og de samme blæsere som der stod på stranden.
Der blev også løbet en del på dyrestier, grus og jordveje og også her var der masser af bakker.
Arrangørerne havde virkeligt været kreative, for at få os gjort godt trætte.
Som om 100 kilometer og 2.175 højdemeter ikke skulle være nok?
Med en lille gravhøj oven på Vejrhøj giver det 121 højdemeter!
Op ad Vejrhøj, op på gravhøjen, ned på den anden side af Vejrhøj,
“Og så for at det ikke skal være løgn!” retur igen.
Sådan kunne de så få skruet 242 højdemeter sammen i et hug.

På parkeringspladsen ved Ordrup strand, hvor der var start og mål, var der også infocenter og forplejning på hver omgang.
Et velorganiseret løb, med god information og virkelig god forplejning.
Hvis jeg virkelig SKAL finde et kritikpunkt? Så vil det blive opmærkning og vejvisning på ruten!
Hvis jeg ikke løb med nogen der havde løbet ruten før!
Kunne jeg sagtens løbe forkert “Hvad også skete”.
Når alt, kommer til alt! Kan dette løb, virkelig anbefales.

Jeg havde trænet seriøst og effektivt, op til dette mit første ultra trail-løb. Vægten var hvor den skulle være, jeg var trimmet, jeg var i kanon form og alt var bare som det skulle være.
Aftenen før start fik jeg spist et godt og nærende måltid mad og jeg gik tidligt i seng! Jeg skulle bare være klar til det store løb næste morgen.

Men da jeg skulle sove begyndte tankerne og sommerfuglene i maven! Jeg kunne simpelthen bare ikke sove.
Men efter nogle timer faldt jeg så endelig i søvn.
Pludselig vågner jeg af mig selv, jeg kikker på klokken!
Hvad Fa….! Det er morgen, jeg skulle have været op for en time siden.
Enten har jeg sovet så godt at jeg bare har slukket vækkeuret i søvne? eller også har teknikken svigtet?
Hurtigt på med løbetøjet og ad sted til start.
Jeg startede et kvarter efter de andre var startet. Jeg havde ellers lavet en meget detaljeret plan for hele løbet.
I store træk ville jeg finde nogle at løbe sammen med som løb omkring 9min./km og så øge farten lidt efter lidt mod slutningen.

Hele denne plan røg nu i vasken.
I stedet gik jeg i panik og løb feltet op, og dermed hentede jeg på den første omgang “25km” de 15 minutter jeg var bagud.
Da jeg kom op til feltet fortsatte jeg forbi, og løb til jeg var oppe ved de forreste.
Da jeg så var oppe ved de forreste i feltet, gik jeg fuldstændig død!
Nu var der virkelig krise, som man kunne have forventet, efter sådan en panik-handlig.
Jeg røg godt og grundigt ned igennem feltet! For så at ligge som en af de sidste i feltet, da vi er i begyndelsen af tredje omgang.

Herefter løber jeg så, og fortæller mig selv, at det ikke er en muligt at opgive.
Da jeg har fået indstillet hjernen på denne situation! Begynder jeg at forklare mig selv, at det alligevel ikke kan gøre mere ondt!
Så jeg kan jo ligeså godt prøve at skrue farten en smule op, så jeg kan få de 4 point, så jeg kan blive rangeret i ITRA.
Jeg får nu skruet farten op og begynder at hente nogle af mine konkurrenter.
Jeg prøver bare at løbe mit eget tempo, upåvirket af hvordan de andre løber.
Men så nogle gange hvor jeg er ved at miste modet, satte jeg tempoet yderligere op, for at hente nogle af dem foran.
Nogle gange når jeg havde hentet nogle af de unge løbere! Så opgav de og begyndte at gå! Når de så, at de var blevet indhentet af en gammel mand der bare hilste og fortsatte udenom.
Disse situationer gav mig et enormt boost, som jeg kunne løbe på adskillelige kilometer, inden den næste krise ramte.

Da der mangler cirka 15 kilometer får jeg en krise, hvor jeg simpelthen bare ikke kan få benene i gang med at løbe!
Det gør undt alle steder i kroppen, jeg kan simpelthen ikke overtale benene til at bevæge sig hurtigere! End hvad der svarer til gang.
Krisen er simpelthen enorm, og jeg er ikke sikker på jeg kan gå den i mål inden for tidsgrænsen til de 4 point.

Pludselig kan jeg se fire makkere i løb, komme bagfra.
Da de henter mig, siger de at jeg skal løbe med.
Jeg forklarer Dem min krisesituation, og at jeg prøver at gå den i mål inden for tidsgrænsen.
De fortæller at de hver især har en kæmpe krise, men vil kæmpe sig i mål ved fælles hjælp, så de kan få de 4 point! De insisterer på at få mig med.
Pludselig får jeg gang i benene, og løber i mål med disse fire makkere, som jeg takker mange gange.
Jeg kommer over målstregen først af os fem løbere, og bliver nummer 20 ud af 50 deltagere, i tiden 14 timer 28 minutter.
Tidsgrænsen var 15 timer og 30 minutter.
Så de 4 point var hjemme for mig! Og mine fire HELTE som redede mig.

Sko info:
Hele løbet løb jeg i Salomon S-Lab Sense 4 Ultra SG.
En fantastisk let sko, hvor sålen beskytter mod skarpe sten og man har kontakt med underlaget man løber på. Vil man have en let sko og samtidig beskyttelse mod underlaget! Så koster det på komforten. Men med så meget sandstrand og blød skovbund er det ikke et problem at løbe 100 km eller mere i denne sko. En sko jeg med varmt hjerte kan anbefale.

Hver gang dette fantastiske løb 🙂 kommer op i mine tanker, kan jeg ikke lade være med at tænke på disse fire fantastiske mennesker.
Det overskud de havde til hinanden, og til et fremmed menneske.

Som tidligere elitecykelrytter er jeg vant til kun, at fremme min egen position. Havde jeg mødt en der var gået død, havde jeg modsat mine fire helte, lige hjulpet ham det sidste stykke udover kanten! så jeg var sikker på, at der var en konkurrent mindre.

Dette mit første Ultra Trail-løb lærte mig så utroligt meget!
Det lærte mig en masse om, hvad kroppen egentligt kan præstere, ved at arbejde med psyken.
Mine fire helte lærte mig, at det kan betale sig, at have overskud til andre mennesker.
Tak for et fantastisk løb. Det er ikke sidste gang jeg har løbet dette løb.
Og jeg håber jeg med disse linjer har skabt interessen for, at andre løbere får lyst til at deltage i dette fantastiske løb.

Skrevet og løbet af:
Hilmer Storm