Middelfart Canonball 2

Den 19. februar 2017, kl. 10.00 gik starten til Middelfart Canonball nr. 2 “som løbet hed”.
Startsted: Middelfart – ved søbadet – tæt på den gamle Lillebæltsbro.

Smuk rute med udsigt til Lillebælt.
Cirka 50 til deltagere skulle løbe Marathon og cirka 50 deltagere skulle løbe Halv-marathon
4 omgange for Halv-marathon og 8 omgange for et Marathon.
Meget kuperet terræn på skovstier blandet med enkelte asfaltstykker.
Marathon 40,9km og 1461 højdemeter.

Normalt laver jeg ikke løbsrapporter der omhandler Marathon-løb!
Men fordi dette mest af alt bar præg af et trail-løb, så har jeg valgt at skrive denne løbsrapport.

Til dem der ikke helt ved hvad et Canonball er!
Et Canonball-løb er den mest simple form for et arrangement af et løb.
Startgebyret er typisk mellem 50 og 100kr
Der er simpel tidstagning med et stopur. Tit er der ikke depoter med forplejning. Og selvfølgelig er der ikke trøjer eller medaljer.

Jeg havde tilmeldt mig Marathon-distancen ved Middelfart Canonball NR 2.
Og til min store overraskelse var der både depot og en rigtig flot forplejning, samt en medalje til dem der gennemførte inde for 6 timer på Marathon-distancen.

Det havde regnet inden start og det regnede i perioder under løbet.
Ruten var meget varieret og kuperet som der stod i info om løbet.
Ruten bar selvfølgelig præg af al den regn.
Jeg vidste ikke helt hvad det var jeg havde meldt mig til, men jeg kunne jo læse i løbs-info, at ruten var kuperet og at underlaget var på skovstier og enkelte stykker med asfalt.
Jeg tænkte det måske var et løb, der kunne minde bare en lille smule, om et trail-løb.
Mit sko-valg blev derfor landevejs-sko “asics gel kayano 24”.

Det skulle vise sig at mit sko-valg var forkert!
Jeg skulle have valgt et par trail-sko til dette løb.
Løbet mindede allermest om et trail-løb, med meget kuperet rute.
Gode stigninger i etaper og nogle rigtig sjove nedløb, hvor man virkelig kunne få noget speed på! Hvis man altså havde haft trail-sko på.
En utrolig sjov og fantastisk smuk rute.
Tiderne i dette løb synliggjorde også at det ikke bare var et Marathon-løb, men mere et Marathon-trail.
Vinderen løb i tiden 3.34.45
Og jeg blev nr. 16 ud af 48 deltagere i tiden 4.27.00

Det var et rigtigt godt løb, som jeg gerne deltager i igen.
Og jeg kan kun på det varmeste anbefale dette løb.

Skrevet og løbet af:
Hilmer Storm