Velkommen til Sport, teknik og viden

Siden du er landet på, omhandler hovedsageligt
Ultra Trail-løb.
Ultra Trail-løb og idræt i den sene alder.
Hvad er Ultra Trail-løb?
Hvordan? og i hvor sen en alder, kan man dyrke idræt?
Der vil komme sider med test, valg og brug af udstyr.
Løbsrapporter fra Ultra Trail-løb og artikler om træning og teknik
i alle afskygninger.

Men vi kan da lige starte med at stille spørgsmålet!
Er mennesket løber af natur?
Nogen mener vi er fødte løbere med begrundelse i, at vi 
stammer fra jægersamfund fra tidlige tider, hvor vi har løbet byttet træt?
Måske har vi løbet efter byttet i flere dage og har til sidst kunne overmande byttet?
Ud fra fund af bopladser fra tidlige tider, kan man se at vi har jaget med spyd, og senere med bue og pil.
Men hvor vidt og i, hvad omfang vi har løbet byttet op? Det kan vi vel ikke vide?

På Wikipedia kan man læse, at man har forestillet sig, at de første menneskers tilværelse har været opslidende og besværlige.
Undersøgelse af et af de få folk, der endnu i dag lever på samler- og jægerstadiet – nemlig buskmændene i Sydafrika – har dog afsløret, at dette er ganske forkert.
Antallet af ugentlige arbejdstimer er kun ca. 17.
Man sparer en stor arbejdsindsats ved ikke at skulle så, høste og forbedre jorden.
Til gengæld kræver livsformen et næsten uendelig stort kendskab til naturen.
Disse samfunds materielle kulturer er fattige: Når man er nødt til at vandre fra sted til sted for at opsøge de sæsonbestemte fødekilder, kan man ikke have permanente boliger. Klæder mm. indskrænkes til det nødvendigste. Samfundsdannelserne er løse, fordi folk lever så spredt. Byer findes ikke, da hver familie skal leve i direkte kontakt med naturen. Arbejdsdeling findes kun mellem kønnene: Det er manden, der jager, og kvinden, der samler. Tilværelsen har ikke været arbejdskrævende – men usikker og risikofyldt med en høj dødelighed.
Undersøgelser af rester efter 187 europæiske neanderthaler-folk har vist, at mere end 1/3 døde, før de fyldte 20 år. Kun 16 af de 187 blev mere end 40 år, og næsten ingen blev over 50. På det grundlag har man regnet sig frem til en gennemsnitslevealder på lidt under 40 år. De vigtigste dødsårsager synes at have været krig og drab på spædbørn. Spædbørnsdrab var muligvis en form for begrænsning af folketallet, som skyldtes en økologisk fornemmelse for, hvor mange mennesker området kunne ernære.
I nutiden lever kun 100.000 mennesker som samlere og jægere. De er fortrængt til ugæstfri områder, hvor mere slagkraftige (intensive) kulturer ikke kan udfolde sig.
Som nævnt kan man ikke finde fysiske forskelle mellem os og Cromagnon-jægerne 25.000 år f.Kr. Derfor er der meget, som taler for, at vi stadig er tilpasset de forhold, der herskede dengang. Vi er f.eks. ikke tilpasset en kost, der ensidigt er sammensat enten af planter eller dyr. Folk, der forsøger at udelukke et af de to “riger” fra føden, får let mangelsymptomer. Vi kan ikke lukke vores øreåbning, og det forklares ved, at det var vigtigt for jægeren at kunne opfatte selv den svageste, mistænkelige støj, også når han sov. Det får kulturel betydning, hvis man overvejer, om tilsvarende psykiske tilpasninger til urtidssamfundet stadig findes. Er mennesker måske bedst tilpasset til at leve i små grupper, i stedet for i et storbyliv, hvor man er alene eller blandt folkemasser, man ikke kender?

Med ordene fra Wikipedia kan man vel godt tilslutte sig, at vi er født til mere bevægelse, end at tage kødet og posen med grønsager i køledisken nede i Brugsen?
Man kunne jo godt forestille sig!
Jagt på et dyr over langt tid, sidestillet med et Ultra-trail-løb? 
Men da levealderen “grundet manglende lægehjælp” ikke er og var særlig høj i disse samler og jægersamfund, så giver os mulighed for at vurderer, hvordan bevægeligheden blandt ældre mennesker ville være?
Og i hvilket omfang, at ældre mennesker kunne jage et bytte over længere tid? 
Men på siden her vil vi dykke dybt, for at nærme os et billede af sandheden, eller et estimat af det mulige.

At løbe Ultra Trail-løb, eller bare trail-løb er et eventyr udover alle grænser. Det er et eventyr jeg ønsker at dele med mange flere mennesker! Uanset alder, køn, tyk eller tynd.

Siden har desværre været lukket et stykke tid, på grund af hacker-angreb.
Hackerne havde desværre slettet alt indhold!
Havde du da ikke en backup? No

Siden er nu under genopbygning.
Med det massive indhold! Tager det desværre et stykke tid inden siden er tilbage igen, i sin oprindelige form.
Der vil i hoved-menuen være nogle menupunkter, hvor indhold endnu mangler.

Vi håber på din tålmod og nysgerrighed!
Og håber du vender tilbage på et senere tidspunkt, for at se hvor langt vi er nået?

Med venlig hilsen
Hilmer Storm

Trans Alpine Run 2017, 7 etaper, igennem 4 lande = 288km 16800 højdemeter